Cikorie Har den mest vidunderlige himmelblå farve. Den høje, stive vækst, kombineret med de smukke himmelblå blomster hører til i enhver have..

Cikorie, Cichorium intybus, er en flerårig plante, ret grov og stiv i udtrykket, og med kraftige pælerødder. Rødderne blev/bliver brugt til kaffeerstatning. Bladene er bitre, og kan spises som salat, og de hule stængler er gode overvintringssteder for insekter. Anvend stænglerne i insekthoteller. Cikorie bestøves af bier, fluer og sommerfugle.

Såning:

Så frøene i februar–marts i en bakke med almindelig krukkemuld eller i en spirerulle. Vand jorden grundigt inden såning. Pres frøene let ned i overfladen, så de får god kontakt med jorden.

Spirerullen eller bakken skal kun vandes nedefra. Frø og små planter må ikke tørre ud.

Placer bakken udendørs overdækket eller i et drivhus. læg evt. nogle kviste over for at undgår at fuglene roder i jorden og de små frø.

Når planterne er store nok og jorden er blevet varm plantes de ud i haven.

Vækstforhold
Trives bedst i sol og i en næringsrig, gerne kalkholdig jord, men kan klare sig på de fleste jordtyper.

Blomstring: Juli-september

Højde: 40-100 cm

Voksested: Almindelig havejord. Tør, kalkrig jord. Skovhaven. Staudebed eller gårdspladser. Sol.

Biologi: Besøges af mange forskellige bier, heriblandt tornbi (Hoplosmia spinulosa) og pragtbuskebi (Dasypoda hirtipes), der er oligolektiske på kurvblomstfamilien, samt sommerfugle og andre insekter