Plantevejledning til Amaryllis

Plantevejledning til Amaryllis

 

Plantevejledning til Amaryllis Materialer:

 

  • Urtepotte lidt større end løget
  • Jord
  • Drænmateriale
  • Amaryllisløg

Find helst en urtepotte med hul i bunden. Hvis du ikke har en sådan, kan drænet klares med lecakugler eller lit sten i bunden. Sæt løget ovenpå først et lag drænmateriale og et lag jord, og fyld efter med jord, således, at det dækker 2/3 af løget. ’Halsen’ og lidt af ’maven’ på løget må godt være over jorden. Du kan også vælge at plante det i et amaryllisglas eller blot i en vase uden jord, men blot med lidt vand til rødderne. Sæt nu det plantede løg lyst og varmt og vent i spænding! 4-8 uger senere, alt efter sort, vil du have vidunderlige blomster i flere uger. De heldige vil også opleve at løget blomstrer flere gange, med to eller tre stængler.

Genbrug af amaryllisløg

  • Når løget er afblomstret kan du gøre følgende for at få dem til at komme igen næste år.
  • Klip stænglerne af nede ved løget - ALDRIG bladene
  • Brug planten som grøn stueplante eller sæt den væk et sted med lidt lys fx et kældervindue eller på køkkentrappen
  • Sæt gerne en gødningspind ved løget efter blomstring
  • Vand og pas dem som almindelige planter - dog ikke for meget vand I maj kan de sættes udenfor, hvor de samler saft og kraft over sommeren - HUSK GØDNING!
  • Slut august/start september klippes bladene af, det børstes for jord og gemmes i en papirspose mørkt og tørt.
  • Her skal løget ligge i dvale i mindst 8 uger
  • Plant dem igen og det blomstrende cirkus kan starte forfra.

Glædelig blomstring!