Når man hører titlen Et blomsterår, kan man måske tænke, at min bog udelukkende Og det gør det også. Men den handler også om en hel masse andet. Det handler om tid. Om længsel. Om skønhed. Om tempo. Og om behovet for at finde tilbage til noget mere levende i en verden, hvor næsten alt går hurtigere og hurtigere.

Jeg tror, at mange af os i dag lever med en fornemmelse af, at vi hele tiden er lidt bagud. At vi burde nå mere. Gøre mere. Optimere mere. Være lidt mere på forkant. Og den logik er på en eller anden måde også sivet ind i haven. Vi ser billeder af perfekte bede, snorlige terrasser og frodige drivhuse, og før vi overhovedet er kommet ud med kaffekoppen i marts, kan man allerede føle, at man er for sent ude. Som om haven også er blevet endnu et sted, hvor man kan komme til at føle sig utilstrækkelig. Det er præcis det, jeg gerne vil gøre op med.

For haven skal ikke give dårlig samvittighed. Haven skal ikke være endnu et projekt, der kræver mere, end det giver. Haven må gerne være et sted, hvor vi sænker tempoet. Et sted, hvor vi følger årstidernes rytme. Et sted, hvor vi bliver mindet om, at ikke alt kan fremskyndes. At man ikke kan kommandere et frø til at spire. Man kan skabe gode betingelser. Man kan nære. Man kan vente. Men man kan ikke tvinge liv frem på kommando. Og i netop det ligger der efter min mening en stor lettelse.

Læs meget mere om både blomster, tempo, nydelse, årstider, tips og tricks i bogen 'Et Blomsterår'