Lægebaldrian, er en smuk høj vild plante, med smukke hvide skærme. Trives bedst på fugtig eller våd jord, men klarer sig fint i haven (ikke for tørt).
Såtips: Så om efteråret og stil ud i kulden eller så i foråret på blivestedet eller i bakker. Spirer bedst ved 13-18 grader. Spiretid 15-20 dage. Kræver lys for at spire, så dæk ikke frøene.
Lægebaldrian, Valeriana officinalis, er en høj, flot, flerårig plante. Den klarer sig bedst på lysåbne arealer, hvor der er lidt fugtigt, fx i et lavt område af haven, eller på bredden af havedammen. De store hvide, sentblomstrende skærme tiltrækker sommerfugle og andre insekter.
Blomstring: Juli-august
Højde: 30-150 cm
Voksested: Fugtighedsbevarende havejord. Fugtig, våd jord. Lerjord. Sol-halvskygge.
Biologi: Blomsterne besøges af mange insekter, bl.a. svirrefluer og bier. Værtsplante for sommerfuglelarver (mørk pletvinge). Understøtter 64 forskellige arter, som lever på planten (ifølge PPE)