Igennem hele min barndom har både min mormor og mor haft et ganske fast vinterritual omkring at have smukke farvede hyacintglas i vindueskarmen med hyacintløg med deres hvide rødder nede i vandet. Jeg har selv samlet på smukke hyacintglas siden jeg var ret ung og glæder mig hvert år til at tage dem frem. Hvis du ikke har hyacintglas, så plant dem i en skål i stedet.
Sådan gør du – hyacinter i glas:
Find Hyacintløg i supermarkedet eller hos grønthandleren, tag dem ud af plastikpotten og tag så meget jord af med fingrene som muligt. Skyl resten af under en kølig stråle vand, til rødderne er helt rene. Fyld et hyacintglas med vand til lige under ’halsen’ og sæt løget i med rødderne ned i vandet. Jo køligere de står jo længere har du glæde af dem. I mit barndomhjem står hyacintglassene mellem de gamle vinduer og forsatsruderne og pynter i månedsvis.
Sådan gør du – Hyacinter plantet i en skål:
Find Hyacintløg i supermarkedet eller hos grønthandleren, tag dem ud af plastikpotten. Læg lidt småsten eller lidt grus i bunden af Alt efter hvor stor skålen er nulres lidt af jorden af inden de sættes helt tæt. Læg evt. mos mellem knopperne. Vand skålen en lille smule en til to gange om ugen – alt efter hvor varmt den står.